Instagram

  • Vores lille fr kmper med feber opkast snot og tandfrembrudhellip
  • Det gr og vde vejr er ikke s skidt athellip
  • Vi har allerede bagt de frste smkager De blev virkelighellip
  • Jeg er verdens HELDIGESTE youandme husbandandwife forever
  • Den 18 November 2017 Dagen hvor jeg gav mit Jahellip
  • Hvor sdt alts faktisk har jeg vret lidt imod athellip
  • I dag er det halvandet r siden vi mdte voreshellip
  • Hvad kunne vre hyggeligere end at tegne med sin bedstehellip
Børn Personligt

Lille skat, du er ikke perfekt

20. juli 2017
19954985 118144178723887 4760716822343319552 N

19954985 118144178723887 4760716822343319552 N

Forleden dag læste jeg et lille skriv af en blogger jeg følger. For det meste er jeg helt enig med hende i de ting hun skriver og jeg kan også sagtens følge hende i idéen bag, men der var alligevel noget der generede mig ved det. Måske er det fordi jeg selv er mor og derfor helt automatisk ser situationen for mig med min lille frø´s skuffede udtryk i ansigtet når han skulle høre ordene “Du er ikke perfekt” fra sin mor.

Sådan i store træk, så handlede det om at man, fra ens børn er helt små, skal fortælle dem at de ikke er perfekte, for at de ikke, senere i livet, skulle gå hen og føle sig pressede over ikke altid at kunne leve op til at være perfekte. Bagtanken, nemlig at barnet ikke skal have dårligt selvværd senere i livet, er jo hvad enhver forældre ønsker, men jeg mener nu at der må være en anden måde.

Det strider imod alt hvad jeg føler, både som person og i mit morhjerte, at skulle sige til mit barn. Du er ikke perfekt.

Aldrig i livet. Og nu tænker du måske at jeg er ved at opdrage en lille møgunge der pga. uendelig ros fra sine forældre, ender med at bliver en arrogant lille skid. Men jeg tror helt ærligt på at man skal opdrage med kærlighed og lære sine børn at de skal gå efter deres drømme, i stedet for at irettesætte og komme med “du må hellere nøjes med det sikre valg” og “du er ikke perfekt, men det er okay” kommentarer og præge barnet til at tænke at de ikke kan gøre det de i virkeligheden vil og at de er middelmådige.

Kære lille skat, du er helt perfekt og du kan gøre hvad du vil.

Det helt fundamentale ved at “opdrage” sit barn sådan, er vel at forberede det på at alle andre måske ikke synes det samme. Det kan meget vel ske at man møder nogen igennem livet, som ikke mener at man er perfekt og her synes jeg bare at det er vigtigt at barnet er rustet til at tænke. Jeg er måske ikke perfekt i dine øjne, men det der tæller er hvordan jeg selv ser det. Selve ordet “perfekt” kan man jo ikke røre ved, men opfattelsen af det er jo forskellig fra person til person og det der er perfekt for mig  er ikke det samme som er perfekt for alle mulige andre.

Jeg er ikke ude i at man skal sige til sit barn, at alt i livet bliver let fordi  de er så perfekte, for hvis man vil have noget, så må man selv arbejde for det, men jeg synes bare det er så vigtigt at vi lærer vores børn at:

  1. De er helt perfekte og de har slet ikke behov for at sammenligne sig selv med andre, hverken nu eller senere i livet.
  2. De kan nå deres drømme, hvis de arbejder hårdt og aldrig giver op.

Det her er ikke en løftet pegefinger til nogen eller en “jeg ved bedst” tale, men blot et kig ind i hvordan vi har valgt at gøre det her hjemme og man skal jo selvfølgelig huske på at vi alle er forskellige, både som mennesker, men også som familier og det der fungerer for nogen, fungerer bare slet ikke for andre. Der skal være plads til forskellighed.

Baby Børn Hverdag Personligt

En mand stopper mig på gaden

13. juli 2017

 

I dag oplevede jeg noget specielt. Det var faktisk lidt grænseoverskridende, men på en positiv måde. Marvin og jeg var på vej hjem fra vuggestuen da en mand kommer gående imod os. Marvin peger op på manden og pludrer løs som han stort set altid gør når folk kigger på ham – og det selvom han aldrig har set dem før.

Manden kigger ned på Marvin, der står helt stolt med sin elefant i armene. Han stopper op for at hilse på ham og kigger så lidt mere alvorligt på mig. Så starter han samtalen med “Ja, nu skal jeg jo ikke belære dig om hvordan man har små børn men..” og allerede der var jeg på vagt. Jeg tænkte straks at en fremmed mand fandme ikke skulle komme her og standse mig og min søn på gaden for at fortælle mig om hvordan man er en god forælder. Lidt skræmt og allerede fornærmet begynder jeg at bygge mig selv op indvendig og sætninger som “Du skal ikke finde dig i noget” og “tro nu på dig selv” flyver rundt i mit hovede mens manden fortsætter med “ved du hvad man bruger sådan en til?” Han peger ned på Marvins elefant.

Jeg har lignet et kæmpe spørgsmålstegn på det her tidspunkt, men det manden faktisk ville fortælle mig, var at han selv havde to døtre, som hver havde haft deres lille bamse med sig helt fra de var få måneder gamle. Bamserne havde fulgt dem gennem livet både ved små og store begivenheder og i stedet for en barnets bog havde manden så lavet en slags dagbog til hver bamse. Deri stod der, fra bamsens synsvinkel, fortællinger om hvad bamsen og barnet havde oplevet sammen i sommerhus, til familiefødselsdage osv. Var bamsen blevet glemt, var der selvfølgelig skrevet sjove historier om hvad bamsen havde lavet på egen hånd.

Okay, to ting.

Første ting: Nu følte jeg mig godt dum over at have sat mig selv helt op til at stå imod alverdens dumheder fra denne her fremmede, som aldeles ikke skulle belære mig om noget som helst. Så slap dog af, manden er jo flink og rar – og ville kun dig og dit barn det bedste. Det siger jo virkelig noget om mig og det slog lidt hårdt faktisk, at jeg er typen der bare tror det værste? Det er en grim egenskab at have og jeg ved jo godt hvor den stammer fra, men ikke desto mindre skal jeg vist lige få arbejdet med at dæmpe den lidt.

Anden ting: Hvor er det egentlig sørgeligt at det er sådan. Hvor er det trist at man så sjældent støder på venligheder som denne, at man straks er nødt til at trække i uniformen og indtage sin bedste forsvarsposition, når folk henvender sig til en. Det siger jo også noget om vores samfund og måde at omgås hinanden på, hvis du spørger mig. Det havde måske ikke gjort noget specielt indtryk på mig hvis manden havde vrisset et eller andet surt. Det ville bare have været en oplevelse at tilføje til de mange lignende, men fordi han rent faktisk ville gøre os en god gerning og glæde os, så er det pludselig helt specielt og unikt (selvfølgelig er det altid noget specielt og unikt at gøre og ville nogen noget godt, but you get the point) fordi man bare er så vant til alle de sure og dårlige oplevelser.

Men manden virkede altså meget begestret for lige præcis denne måde at gemme minder på. Han fortsatte med at forklare at han var børnepsykolog og derfor vidste at det faktisk er meget givenende måde at gøre det på. Både for barnet, som kan få historierne læst højt i de tidlige år men også senere hen selv kan læse bogen og have bamsen som rigtig gode minder. Derudover gavner det også en selv som forælder, både at lave bogen og læse den.

Det med at skrive minder ned, gemme dem, huske dem og tage dem frem senere i livet synes jeg nu egentlig lyder meget hyggeligt. En hel masse af de minder er jo en stor del af hvilken person man er og bliver – og det er da en ret sød måde at gøre det på! Så nu overvejer jeg faktisk lidt om jeg skal finde en notesbog frem og begynde at lade Hr. elefant skrible alle deres eventyr ned.

Hvad synes i? Lyder det som noget i selv ville være glade for? – Altså hvis jeres forældre/bamse havde lavet sådan en bog til jer. Jeg tænker at det jo skulle være for at Marvin også kunne have den som voksen og være glad for den.

Hverdag Personligt

Om at sige ting som ”Jeg kan godt” og ”pyt”

11. juli 2017
Dsc 0892

Grunden til at jeg skriver det her indlæg, er at jeg på det sidste virkelig har kunne mærke at min selvtillid er dalet kraftigt. Jeg føler mig trist og er i det hele tagertfyldt op med triste tanker om mig selv. Det er en ond spiral at havne i, for mere vil have mere og så bliver det hele sgu lidt for ynkeligt. Det er udpræget spild af tid, for livet er for dejligt og jeg er en heldig kartoffel med et godt sted at bo, søde venner omkring mig og den beste lille familie man overhovedet kunne drømme om.

Nogen af jer ved måske at jeg i sidste uge var til en jobsamtale. Jobbet var i samme firma, som jeg er ansat i nu, men i en anden afdeling som har arbejdstider der passer langt bedre til mor livet. Derfor jeg var selvfølgelig ret begejstret over at blive kaldt ind til samtale og synes også selv at det gik mega godt. Så i kan jo nok forestille jer min skuffelse, da jeg så fik beskeden i går. Beskeden om at de havde valgt at gå videre med nogle andre kandidater. Øv med øv på. Det ramte mig.

Nu ved jeg godt at det ”bare” er et job og jeg er jo heller ikke i tvivl om at jeg nok skal havne i det helt rigtige når alt kommer til alt, men jeg blev ked af det. Mere ked af det end jeg selv havde regnet med og det var dét der ledte til en samtale mellem min kæreste og jeg, som jeg har tænkt meget over siden. Bevares, det var i går, men nogen gange så behøver man ikke tænke længe for at tænke godt.

Min kæreste har en helt fantastisk viljestyrke, som jeg beundrer ham meget for. Når han har en drøm, så lægger han en plan for hvordan han kommer dertil og så går han 100% efter målet. Det er ret vildt for sådan en som mig, der har brugt det meste af mit liv på at sige til mig selv at jeg enten ikke er god nok eller klog nok og jeg må nok nok hellere nøjes med osv. osv.

Han sagde til mig at jeg jo er nødt til at fralægge mig alle mine dårlige vaner med ”jamen jeg kan jo ikke” og helt uden filter, finde frem til min allerstørste drøm. Dét som vil gøre mig lykkelig – Work wise. For på hjemmefronten kunne jeg ikke være mere tilfreds. Så lige nu skal jeg til at finde ud af hvordan min drømme hverdag i virkeligheden ser ud, hvis jeg helt selv kan vælge, for det kan man jo heldigvis et langt stykke hen af vejen, hvis man er villig til at kæmpe for det.

Jeg skal blive bedre til at tale pænere om og til mig selv generelt, men jeg skal også blive bedre til at tænke ”det der, dét kan jeg godt!” hvor jeg ellers bare ville have pakket mine nelliker og trisset den anden vej førhen. Jeg kan godt og jeg er god nok, jeg skal have styr på min tro på mig selv, men jeg skal samtidig også tillade mig selv at fejle og det kan virke modstridende, men jeg stiller så tårnhøje krav til mig selv, at jeg aldrig vil være mine nederlag bekendt, og så er det jo lettere at give op inden jeg skal være hende der fejlede hele tiden. Det kan lyde fjollet og det er det også, men det er sandt og det er utroligt forstyrrende.

Jeg er frustreret. Jeg er i vildrede, fordi jeg ikke ved hvad min plan er og hvad jeg skal stille op med mig selv lige nu. Det er ikke rart for nogen, men for planlæggere som jeg selv, er det så ultra stressende at jeg næsten ikke kan være i det. Men det bliver jeg bare nødt til og så pyt med at planen ikke er på plads endnu og at huskelisten og kortet over fremtiden ikke står knivskarpt lige nu, for det skal den nok komme til, når jeg finder helt ind til mig og min drøm.

Og når jeg har fundet min drøm, så ved jeg at jeg vil satse alt, blive støttet hele vejen og at jeg skal arbejde benhårdt og fejle undervejs. Pyt med de fejl, de er en del af gamet og så er der sjovt nok IKKE kun en vej frem, der er heldigvis en hel masse veje og de fører sikkert i 1000 forskellige retninger undervejs. Bare der er en enkelt af de veje, som ender lige der hvor jeg gerne vil være, så skal det nok lykkes!

Børn genbrug Hverdag

Status på vuggestuestart

6. juli 2017

I dag var det Marvins 14. dag i vuggestue og for at sige det mildt, så har det været en noget blandet oplevelse. Jeg er helt sikker på at jeg ikke er den eneste, som synes at indkøring er noget værre L*RT! Men nu synes jeg endelig det ser ud som om det nok skal lykkedes.

De første par dage var vi der begge sammen med Marvin og der hyggede han sig på legepladsen uden problemer, men da vi så skulle begynde at være væk fra ham i de der 20 min. synes han bestemt ikke der var noget ved det længere.

Han var meget ked af det og det tog rigtig lang tid at trøste ham. Det knuser mit hjerte at han skal igennem det, men jeg må jo også indse at jeg ikke kan gå hjemme med ham hele hans liv – hvor tiltalende det end lyder lige pt.

Det var faktisk først efter et par dage hvor han fik lov til at være dernede uden os i en hel time at han begyndte at lege lidt, spise selv og faktisk også knytte sig lidt til pædagogerne. Det er vildt dejligt at komme ned og hente en lille frø, som bare går rundt og hygger sig og hverken har røde øjne eller sut i munden.

I dag var han der så i halvanden time og det gik også rigtig fint, så nu begynder jeg at tro lidt mere på det. Han skal nok snart til at prøve at spise frokost og sove lur dernede, selvfølgelig tager vi stadig et skridt af gangen, for det er jo klart at det er en kæmpe omvæltning for ham, men jeg er til gengæld sikker på at han ender med at blive helt vild med at være der når han først har vænnet sig til det.

Er det i øvrigt ikke et ret skønt billede? Jeg er lidt vild med det, selvom man ikke kan se så meget at Marvin. Det giver bare så meget den stemning der var da jeg tog det. En lille fyr fordybet i sin helt egen verden. På udkig efter nye eventyr dykker han ned i bunken af legeting og bøger mens han snakker løs i øst og vest. Det er nok noget af det jeg elsker allermest ved barsel – at kunne bruge så meget tid på bare at sidde og kigge på ham mens han leger og undersøger alting. Heldige mig.

Den søde bondegård på billedet er faktisk også et loppefund (hvis i ikke fik læst med så udgav jeg et indlæg i går om mine seneste loppefund, som kan læses lige her) Den er lavet i træ og kan åbnes, lidt i stil med et dukkehus faktisk. Der mangler godt nok lige nogle bondegårdsdyr til, så det må jeg finde til ham på et tidspunkt. Indtil videre hygger Marvin sig med at putte alle mulige andre små dimser ind og ud af de små døre og vinduer.

Det er skønt at den bondegård har stået i et andet (måske endda flere) hjem og vakt glæde hos nogle andre børn, som nu måske er vokset fra den og så kan den komme her og blive brugt igen med stor glæde. Det varmer mit hjerte.

genbrug Indretning Inspiration

Lidt om lopper

5. juli 2017

 

Jeg er jo fuldstændig pjattet med genbrug og loppefund og de her i bunken henover, er de seneste skud på stammen. Så jeg ville lige vise jer hvad jeg har fundet og fortælle lidt om hvad mine planer med de har fine sager er.

Stolen

Den lille hvide stol er simpelthen ikke til at stå for, den er bare så lille og yndig og passer helt perfekt til Marvin. Planen er at den skal stå på hans værelse sammen med et lille bord (som endnu ikke er fundet) og så skal den males i en eller anden lækker farve med lidt mere spræl, men jeg venter til jeg har fundet bordet, med at finde ud af hvilke farver de bliver.

Kassen

Kassen er lidt rå og slidt i det, men den er solid og så er der plads til massere Duplo klodser i den, så den bliver til opbevaring på Marvins værelse. Den skal ikke males, fordi jeg egentlig synes den er ret fin som den er – det kan være den lige skal slibes let enkelte steder så den ikke kan give splinter.

Den rosa vase

Den har to bitte små skår, men den er bastant og tung samtidig med at den er feminin og yndig og har den mest fantastiske form. Den skal finde en hylde et sted hvor den kan pynte fint sammen med nogle blomster.

Den brune flaske

Den brune flaske skal enten stå i vores entré sammen med en stor grøn plante, eller på vores badeværelse, når der engang kommer nogle hylder derude. Det må tiden vise, hvor den lige passer bedst.

5-tallet

Det skal bruges som væg dekoration på Marvins værelse. Jeg har jo planer om at lave en bogstavvæg til ham med bogstaver (og tal altså) i alle mulige forskellige farver og former som kan opfordre til leg og læring – og se pæne ud selvfølgelig.

Messing knagen

Knagen er til soveværelset, hvor vi har et lille stykke bart væg ved siden af vores ene skab. Jeg synes det kunne være ret fint at have en knage samen med de rammer og det solspejl jeg tidligere har skrevet om. Så har man et sted til yndlingskjolen (inden den ryger ind i skabet til de andre) eller en nystrøget skjorte som venter på at komme i brug.

Sving lampen

Der kommer nok til at gå lidt tid før den bliver hængt op, men det er egentlig meningen at den skal hænge ved min arbejds/krea plads med en fin glødepære i. Det er et område som jeg har gjort mig meget få tanker om indtil videre, men jeg vidste bare at jeg måtte have sådan en lampe et eller andet sted i lejligheden og da jeg fandt den på et loppemarked til en yderst budgetvenlig pris, måtte jeg bare eje den.

Klokkestrengen

Jeg ved ikke helt om det et en fejlkøb, men da jeg så det faldt jeg for motivet og de skønne farver. Den er super mormor, så jeg er nødt til at parre den med noget lidt mere nutidigt, så det ikke bliver for meget af det gode. Jeg er stadig lidt i tænkeboks mht. den, men jeg håber på at jeg på et tidspunkt finder det helt rigtige sted til den. Bonus info: Den ældre dame der solgte mig den fortalte mig at det var en af hendes veninder, der engang havde siddet og lavet den til hende. Sød historie – hvorfor hun nu sælger, den ved jeg så ikke 🙂

Bolig DIY Indretning

The perfect shade of blue

4. juli 2017

Jep. Jeg har malet to store flotte blå pletter direkte på vores soveværelsesvæg. Og faktisk er jeg ikke tilfreds med nogen af dem.

Jeg vil jo så gerne i gang med at få indrettet og derfor er jeg så småt gået igang med at vælge hvilken farve vores ene væg i soveværelset skal være. De andre vægge skal være hvide og derfor er jeg på jagt efter den helt perfekte blå nuance – I ved, den der kolde mørke, lidt grå og matte farve der er så  super lækker.

Den er åbenbart ikke helt så nem at få fat i som jeg troede – og nu er der altså kun en Silvan i gåafstand herfra, så jeg har sat min lid til at de kan hjælpe mig med at finde den helt rigtige.

De to farver herover, som jo ellers også er ret smukke er fra Domestic Eco (tv) en øko maling og det var jeg ret begejstret over og fra Dyrup (th) de er begge lidt for blå og ikke så matte som jeg kunne have ønsket mig.

HELDIGVIS var den en sød kvinde der henvendte sig til mig på Instagram i går, efter jeg havde delt min frustration over jagen på den perfekte blå – og hun havde tilfældigvis lige den smukkeste blå farve i sit hjem og sendt mig fluks et billede af farvekoden.

Så nu er planen at høre de flinke folk i Silvan om de kan tone en farve der kommer så tæt på som muligt og ja, så må jeg jo hjem og male endnu en flot plet på væggen.

Jeg glæder mig så meget til at få malet og så har jeg simpelthen fundet de helt perfekte hylder! Jeg havde et billede i tankerne af nogle halvrunde træhylder med en gammeldags træhyldeknægt under – og ærligt talt så har jeg ingen idé om hvor jeg nogensinde har set de hylder før, så jeg blev helt vildt glad da jeg fandt dem (på tilbud) på Jydsk Handelscenters hjemmeside.

De havde desværre ikke en webshop og da hylderne lige umiddelbart kun forhandles fra deres butik i Brande, måtte jeg fluks sende dem en mail og med mine bedste overtalelsesevner få de her hylder betalt online og sendt afsted til Taastrup. Det var heldigvis slet ikke noget problem og de er lige nu på vej til mig! (yes)

Hylderne skal nemlig males i præcis samme farve som væggen og hænge over vores sengeborde – det tror jeg simpelthen bliver så lækkert, og så er det også bare meget rart lige at kunne ligge et par øreringe eller en mobil fra sig i en højde uden for små frøers rækkevidde.

Nå, det var lige en lille status på boligprojektet. I dag har min søde kæreste heldigvis fri, så når han og den lille frø vågner fra deres lur, skal vi spise lidt lækker froskost og så smutter vi nok en tur over i city2 og Silvan – og nej det er ikke en reklame for dem, selvom det efterhånden begynder at lyde sådan 🙂

Men for nu nyder jeg lige stilheden og en god kop kaffe.

Bolig Børn DIY Indretning

DIY guide: Brandbil lampen

27. juni 2017

Nu er jeg endelig færdig med den fine brandbil lampe til Marvins værelse og jeg synes selv den er blevet ret fin.

Selve guiden er egentlig ret simpel så her er den:

it’s as simple as that.

  1. Du skal bruge en gammel legetøjsbrandbil, spraymaling i den ønskede farve, en fatning, en pære og evt. et par stribs.
  2. Det første du skal gøre er at male brandbilen i den farve du ønsker – husk at malingen sidder bedst fast på en ren tør overflade.
  3. Lad bilen tørre (se på malingen hvor længe)
  4. Sæt fatningen fast med stribs så den sidder godt fast.
  5. Et volía – et styks smart brandbil lampe til drengeværelset!

og hvorfor stoppe der, andre slags biler og andet gammelt legetøj kan genbruges på samme måde.

Dog må jeg understrege hvor vigtigt det er at holde lampen på en hylde eller andet hvor børn ikke kan få fat i den. Det er IKKE længere legetøj og desuden skal man selvfølgelig være opmærksom på ikke at placere en varm pære tæt på materialer som kan smelte eller på anden måde er varmefølsomme.

Videre til værktøjslinje